Om Os…

Musikhuset-Odense er en noget så sjældent som en nystartet musikinstrumentforretning.

I disse tider, hvor megen handel stille og roligt flytter sig over til nethandel, trodser vi tendensen, simpelthen fordi vi ikke tror, at musikinstrumenter er noget man kan købe før man har haft det i hænderne – og derved fundet ud af, om ”kemien” mellem instrument og én selv passer.

Når vi siger at vi er nystartet, skylder vi også at sige, at mange års erfaring ligger til grund for vores butik.

Richard V. Salisbury har siden midtfirserne været halvdelen af Instrumentmager A.Andersen i Odense, og hans virke som instrumentmager er rygraden i Musikhuset-Odense. Hans speciale er reparation af messingblæsere, strygere og alle andre strengeinstrumenter.

Derudover er Richard trommeslager, og ved derfor mere end de fleste om trommer – og så er han en ørn til at stemme alle former for trommer.

Claus Vang er den anden halvdel af duoen, – han er nok mest kendt i folk-kredse, spiller selv violin, mandolin m.m. Hans rolle i Musikhuset-Odense bliver primært kundebetjening , varebestilling og bogføring – da han oprindelig er handelsuddannet.

Qua Claus`interesse i folkinstrumenter har vi bl.a. opbygget et fornemt udvalg i netop disse, – også elektriske – specielt violiner – indenfor denne genre..

Fælles for os begge er, at vi er passionerede musikmennesker – som ikke kan lade være med at gøre det som vi mener er vigtigt for Odenses musikliv, nemlig at videreføre en tradition med at have en rigtig instrumentbutik i landets 3.største by.

Udover vores 1.klasses instrumentværksted har vi nu fået indrettet en flot og velassorteret butik, med hovedvægt på de akustiske instrumenter; el-guitarer & basser har vi dog også et fint udvalg i.

Uanset hvilket instrument du spiller har vi også et endog meget stort udvalg i tilbehør. Strenge, buer, skulderstøtter, ventilolie, dæmpere, mundstykker, skind, trommestikker, tasker, etuier, kabler, remme  m.m.m.

Kig ud  –  du bliver ikke skuffet !!!